Individuel terapi
– tid til dig

Føler du, at du sidder fast? Står du ved et sporskifte i dit liv eller i dit parforhold? Føler du dig tom indeni eller måske buldrer tankerne derudad?

Alle mennesker er indimellem usikre, tvivlende og kan føle en form for meningsløshed. Og nogle gange kommer vores tanker og følelser til at fylde så meget, at vi har brug for at vende dem med et andet menneske.

Det kan være, at du oplever:
– Angst eller overbekymring
– En form for tomhed eller nedtrykthed, som du ikke kan sætte en finger på
– Tankemylder – at tankerne buldrer afsted
– At du har brug en, du kan læsse af hos

Hvordan kan individuel terapi hjælpe mig?
Uanset din individuelle situation, er jeg her for at hjælpe dig med at komme igennem den vanskelige situation, du står i. Jeg tilbyder terapi, der møder dig, lige præcis hvor du er i livet.

Sammen vil vi komme ind på dine nuværende og tidligere relationer og se, om der ligger nogle uhensigtsmæssige mønstre, der spærrer for at du kan udvikle dig og vokse som menneske. Målet er, at du skal forstå dig selv, bryde de mønstre, som er dårlige for dig og udvikle nye måder at tænke og føle om dig selv og andre på.

Metoden bag den individuelle terapi, jeg tilbyder
Den individuelle terapi hos mig bygger på den vidt anderkendte Emotionsfokuserede Terapi (EFT). For at terapi virker, også uden for terapilokalet, skal den basere sig på en metode, der er evidensbaseret og har klaret tidens test – såvel i forskning som i praksis. EFT er vidt anerkendt som den mest effektfulde, langtidsvirkende terapi. Både når det handler om parforhold, familier og individer.

Terapiformen er hensynsfuld og undersøger de følelser og mønstre, som vi alle bærer rundt på fra tidligere. Helt naturligt, men ikke altid hensigtsmæssigt, når vi gerne vil have det bedre. Med mig som din hjælper, vil vi komme ind på de tanker, behov og følelser, der er styrende for dit liv.

Ønsker du individuel terapi, så ring til mig, Linda Oline Schou, på 4089 0087 eller send en mail på mail@lindaolineschou.dk – så vender jeg tilbage hurtigst muligt.