Familieterapi

Familieterapi
– hjælp til at forstå hinanden

Ligeså skønt livet sammen i en familie er – ligeså udfordrende og konfliktfyldt er det til tider.
Det kan være, du er i en sammenbragt familie – med dine, mine og måske vores børn. Der kan være diagnoser på spil, som udfordrer alle. Eller måske er du i en familie ramt af sygdom, svigt, eller skilsmisse. Det kan også være noget mere diffust, som igen og igen skaber konflikter og diskussioner – uden at du kan få fat i, hvad der er på spil. Måske er der er en teenager i familien, som du ønsker at få et bedre forhold til.

Du kan også opleve bebrejdelser og sår generationerne imellem – fx mor og datter.

Det kan være, at du oplever:
– Gentagne konflikter og skænderier, der afkræfter familien
– Følelsesmæssige konflikter i en sammenbragt familie
– Bebrejdelser mellem generationerne fx mor og (voksen) datter.
– Hårdknuder efter en skilsmisse

Hvordan kan familieterapi hjælpe?
Familieterapien skaber et rum, hvor du kan være tryg, og hvor du oplever at blive hørt og forstået – uanset hvad din familie har med af iturevne følelser og tidligere konflikter.

Efterhånden som vi taler sammen, vil jeg bruge metoder, der gør jer i stand til bedre at forstå jeres families adfærd. Og vigtigst af alt. Gør jer i stand til få øje på de bagvedliggende følelser, der skaber de negative mønstre. Mønstre som skaber de konflikter, der blusser op – igen og igen.

I løbet af et terapiforløb og efterfølgende, vil I som familie lære at kommunikere mere åbent og blive så trygge, at I vil være i stand til at give udtryk for jeres behov. På en god måde. Gennem terapien vil I knytte tættere bånd til hinanden og lære, hvordan I fremover kan håndtere de konflikter, som uundgåeligt vil opstå.

Målet er at opnå en følelse af tillid, gensidig respekt og kommunikation præget af forståelse for
hinanden.

Metoden bag den familieterapi, jeg tilbyder
Familieterapi hos mig baserer sig på den vidt anerkendte Emotionsfokuserede Terapi (EFT).
EFT er den mest virkningsfulde, langtidsvirkende tilgang til at bygge stærke forhold. Både når det handler om parforhold, familierelationer og individer.

Terapiformen handler om, at hvert familiemedlem skal føle sig så følelsesmæssigt tryg, at man tør tale om de svære ting. Terapiformen styrker den vigtige tilknytning i en familie og hjælper med at hele eventuelle sår efter svigt, skilsmisse og konflikter. Måske står I midt i en konflikt og har brug for hjælp til at forstå hinandens perspektiv og kunne tale sammen på en tryg og konstruktiv måde. En måde der løsner op for den følelsesmæssige knude.

Ønsker I familieterapi, så ring til mig, Linda Oline Schou, på 4089 0087 eller send en mail på mail@lindaolineschou.dk – så vender jeg tilbage hurtigst muligt.